Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund. Retrogression skyldes først og fremmest erosion, og det svarer til et forløb, hvor successionen fører tilbage til pionerforhold (som f.eks. nøgen jord).
Degradation er en udvikling, som igangsættes, når den oprindelige vegetation (ofte benævnt klimaks) er blevet erstattet af en sekundær vegetation. Dette skift ændrer mængde og sammensætning af jordens humus, og det påvirker andre forhold i jorden. Forandringen er direkte knyttet til menneskelig aktivitet[1].